Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Tilbud
399,00 kr
279,00 kr

VetPro voksen hundefoder, 8 kg Køb her
Tilbud
199,00 kr
169,00 kr

Frontline Pour-on Vet kat, 4 pipetter Køb her
Tilbud
185,00 kr
165,00 kr

Advantage vet. til katte over 4 kg, 4 pipetter Køb her
259,00 kr

Canosan tyggetabletter til hund, 60 stk Køb her
239,00 kr

Kalm tabletter til hund og kat, 30 stk. Køb her
Tilbud
575,00 kr
402,00 kr

VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg) Køb her

Sponsoreret

Pyodermi

Hvad er Pyodermi hos hunde?

Pyodermi er en fællesbetegnelse for ”betændelsestilstande i huden”.

Det dækker over en meget stor gruppe af hudsygdomme med vidt forskellige årsagsforhold.

Man skelner mellem overfladiske betændelsestilstande (superficiel pyodermi) 

og dybdegående betændelsestilstande (dyb pyodermi).

Der er som følge heraf stor variation i, hvor alvorlige disse tilstande er, og hvor lette eller svære de er at diagnosticere og behandle.

Hvad er symptomerne på Pyodermi hos hunde?

Symptomerne kan variere meget : kløe, rødme, øget varme, skældannelse, væske - eller pusfyldte blærer, overfladiske eller dybere sårdannelser, sur lugt, fortykkelse og folddannelse og abnorm forhorning.

Hvad er årsagen til Pyodermi?

Parasitter:

  • Lopper giver med deres bid adgang for bakterier og svampe, og deres spyt anledning til en allergisk reaktion.
  • Skabmider graver små gange i huden og giver anledning til en intens kløe.
  • Hårsækmider lever som navnet siger i hårsækkene, men skal ofte forekomme meget udbredt før de giver symptomer.

Bakterier:

  • En bred vifte af forskellige bakterier kan angribe huden. Ved dyrkning af bakterierne kan fastslås hvilke det drejer sig om og med hvilken type af antibiotika de kan rammes.

Svampeinfektioner:

  • Ringorm  - en dermatofyt
  • Malassezia – en gærsvamp

Allergier:

  • Overfølsomhed overfor loppespyt, pollen, svampesporer, husstøvmider og et utal af forskellige stoffer, som hunden kommer i kontakt med , kan udløse reaktioner i huden.

Stofskiftelidelser:

  • Forstyrrelser i stofskiftet som for lav produktion af skjoldbruskkirtelhormon giver anledning til abnormt hårtab og fortykkelser af huden.
  • Men også andre organlidelser kan forårsage symptomer i huden.

Hvordan stiller man diagnosen?

Som det vil fremgå af ovenstående kan det være noget af et detektivarbejde at finde frem til årsagen til pyodermi hos hunden.

Blodprøver kan afsløre organlidelser og visse former for allergier som årsag til hudlidelsen.

Prøver af pus til dyrkning af bakterier og bestemmelse af hvilke typer af antibiotika, der kan anvendes.

Skrab til dyrkning for svampe eller påvisning af skabmider og hårsækmider kan være nødvendige.

Allergitest i form af såkaldte ”prik test” hvor en lille mængde af et allergifremkaldende stof indsprøjtes i huden og reaktionen herpå aflæses i form af hævelse og rødme.

Biopsier / vævsprøver udtaget af huden i lokalbedøvelse. Disse sendes til vævsundersøgelse på speciallaboratorier.

Undersøgelser af blod eller celler til påvisning af sygdomme, der skyldes arvelige genetiske ”fejl”. Også disse sendes til speciallaboratorier, der ved den såkaldte PCR teknik kan bekræfte diagnosen.

Hvordan behandles Pyodermi hos hunde?

Behandlingen af hudlidelsen vil være helt afhængig af resultaterne af de forudgående undersøgelser.

Medicinsk

Forskellige typer af antibiotika i reglen på baggrund af såkaldte resistensundersøgelser. Kurene kan være kortvarige, men også særdeles langvarig behandling kan komme på tale. 

Kløestillende midler som binyrebarkhormon eller antihistaminer kan anvendes i form af tabletter og / eller cremer. Også andre midler, der dæmper et for kraftigt immunsvar som Atopica kan med fordel anvendes.

Parasitmidler mod lopper eller skabmider. Da skabmider (og hårsækmider) befinder sig i selve huden skal der naturligvis skrappere midler til bekæmpelse af disse.

Vaccination med en såkaldt autovaccine, der er fremstillet til lige præcis den pågældende hund, hvor der gennem længer tid gives indsprøjtninger med stadig stigende koncentration af de stoffer, hunden er allergisk overfor.

Støttebehandling

Medicinske bade, der reducerer belastningen af huden med bakterier, svampe og allergener er gavnlig supplement til behandlingen.

Foderskifte, hvor der tages hensyn til eventuelle allergier, anvendes rigtig ofte.

Ekstra tildeling af de såkaldte essentielle fedtsyrer som Omega 3,6 og 9 kan gavne hudens modstandsdygtighed.

Kan Pyodermi hos hunde forebygges?

Rigtig mange hudlidelser er arveligt disponerede. Det vil sige at individer af en bestemt race oftere bliver angrebet af en bestemt hudlidelse end andre racer.

Det kan derfor anbefales at man, inden man anskaffer en hund, sætter sig ind i hvilke hudsygdomme den pågældende race disponeret for.

Dette kan jeres egen dyrlæge hjælpe jer med!

Produkter fra vores butik

Tilbud
575,00 kr
402,00 kr

VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg) Køb her
239,00 kr

Kalm tabletter til hund og kat, 30 stk. Køb her
259,00 kr

Canosan tyggetabletter til hund, 60 stk Køb her
Tilbud
399,00 kr
279,00 kr

VetPro voksen hundefoder, 8 kg Køb her
Tilbud
185,00 kr
165,00 kr

Advantage vet. til katte over 4 kg, 4 pipetter Køb her
Tilbud
199,00 kr
169,00 kr

Frontline Pour-on Vet kat, 4 pipetter Køb her
Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop